Gå til indhold
Webshop åben + Afhentning i Herlev outlet butik
Webshop åben + Afhentning i Herlev outlet butik

Håndklæder

Når man er hundeejer i Danmark kan man ikke komme udenom våde poter efter en gåtur, eller en våd hund efter et bad som følge af at hunden har rullet sig i mudder. ”Våd hund” kan altså ikke undgås, derfor er det en kæmpe hjælp at have et godt håndklæde med maksimal sugeevne. Mange kan sikkert også nikke genkende til, at man bruger et normalt håndklæde og siger: det bruges kun til hunden, men så... Læs mere
Når man er hundeejer i Danmark kan man ikke komme udenom våde poter efter en gåtur, eller en våd hund efter et bad som følge af at hunden har rullet sig i mudder. ”Våd hund” kan altså ikke undgås, derfor er det en kæmpe hjælp at have et godt håndklæde med maksimal sugeevne. Mange kan sikkert også nikke genkende til, at man bruger et normalt håndklæde og siger: det bruges kun til hunden, men så tager man måske et nyt næste gang hunden er i bad. Så hvorfor ikke investere i et godt håndklæde som kun bruges til hunden, så man pludselig ikke ”deler” håndklæde med sin hund?

Maksimal sugeevne med Siccaro

Siccaro er en virksomhed som laver produkter med maksimal sugeevne til den våde hund. Både tørredækkener, håndklæder, handsker og tæpper. Virksomheden har udviklet en højabsorberende blanding af viskose tekstiler som de kalder Wet2Dry™teknologien, som gør at produkterne kan suge og absorbere op til 11 gange sin egen vægt og samtidig reducere duft, hvilket resulterer i et fænomenalt hurtigt resultat når din hund skal tørres efter gåturen, jagt eller et bad. Med et håndklæde fra Siccaro, som kan suge op til 7 gange sin egen vægt, kan du tørre poter lynhurtigt efter gåturen.

Sugeevne afhænger af pelslængde

Sugeevnen på tørreprodukterne afhænger selvfølgelig også af hundens pelslængde. En ting der er vigtigt er, at hvis hunden har været meget våd og måske også kold, som hvis den har været en tur i skoven på en efterårsdag eller med på jagt, så er det vigtigt at den bliver varm. Hunden har nemlig ikke godt af at være våd og være kold på samme tid i længere tid. Hvis den har været i bad og bliver tørt godt efter, kan den sagtens tåle af ligge et varmt sted i hjemmet og tørre færdigt. Men hvis pelsen er til den lange side kan det være, at man skal give hunden en tur med en hårtørre på laveste varme. Huden har nemlig ikke godt af at være for fugtig i for lang tid, så sørg for at hunden bliver helt tør.

Hvor tit må hunden egentlig bades?

Som udgangspunkt er der ingen regel om hvor ofte du må bade din hund. Hvis den har allergi eller er sensitiv, så tal med dyrlægen om dette. Men faktisk kan du sagtens bade din hund med jævne mellemrum. Husk dog altid at bruge nogle rene og naturlige produkter og vælg en shampoo specielt til din hunds pels. Nogle hunde har tør og sart pels og hud og andre har en tyk og fedtet pels. Efter bad tørres hunden godt igennem og hvis pelsen er lang, så giv den en tur med børsten. Da bad og tørring kan filtre pelsen. Børst også din hund igennem hvis den har kort pels, så alle de løse hår fjernes.