Gå til indhold
Webshop og Collect outlet butik åbent som normalt
Webshop og Collect outlet butik åbent som normalt
Valhalla Petfoods - nyt dansk hundefoder

Valhalla Petfoods - nyt dansk hundefoder

Så er der godt nyt på foderfronten. Nordjyske Valhalla Petfoods laver nemlig hundefoder af sunde og rene danske råvarer. Foderet er inspireret fra den nordiske natur og mange af ingredienserne er økologiske og bæredygtigt fremstillet. Valhalla Petfoods stræber efter at lave produkter til alle hunde uanset race, størrelse og alder til en god pris. Foderet kommer i forskellige varianter og fælles er at kvaliteten virkelig er i top og hunden får opfyldt alle sin næringsbehov.

Så rent som det bliver

Alle ingredienserne som Valhalla Petfoods bruger er af den bedste kvalitet, danske og mange af dem er endda økologiske. Det sikrer blandt andet at alle de gode vitaminer og mineraler som hunden har brug for findes i råvarerne og at de ikke er sprøjtede eller behandlet med kunstige kemikalier. Som vi mennesker, har hunden ikke godt af konserveringsmidler, GMO’er eller kunstige tilsætningsstoffer og en dårlig kost kan have store konsekvenser for hunden. Både i form af forkert vækst i voksealderen, men også øget risiko for sygdomme senere hen i livet. Med foder fra Valhalla Petfoods får din hund altså et helt rent foder, hvor tingene er skåret ind til benet, et foder der nøje er sat samme af alle de gode ting. På nuværende tidspunkt findes der to forskellige varianter; Fresh Thor som indeholder op til 52 % kød og Economy + Thor som indeholder hele 40 % kød og som har en lavere og meget prisvenlig pris. Kødet er en kombination af fire kilder, nemlig gris, kylling, laks og æg. Derudover indeholder foderet ingredienser såsom hørfrø, tang, sød kartoffel, lakseolie, glucosamin, chondroitin, æble og hestebønner mm.

Miljøvenligt når det er bedst

For virksomheden betyder det meget at være gennemsigtig, miljøvenlig og bæredygtig. Derfor er tingene skåret ind til benet, eksempelvis ved ikke at have nyhedsbreve, printede brochurer og flyere. At foderet er produceret i Danmark af danske råvarer betyder også at det ikke skal transporteres særlig langt, hvilket derfor betyder at CO2 udspillet ved transport er holdt til et minimum, i forhold til når varer fra udlandet skal sejles eller flyves til Danmark. Standarden for dansk fødevare- og kødkontrol er også høj grundet Dansk Kvalitetssikring, hvilket også er din sikring for gode råvarer.

Et foder til alle hunde

De to varianter der findes på nuværende tidspunkt er lavet til alle hunde, uanset race, størrelse og alder. Dog skal det nævnes at hvis din hund har nogle sundhedsmæssige udfordringer som allergi mm. er det altid en god ide at tale med din dyrlæge om hvilket foder der passer bedst til din hund. Foderet fra Valhalla Petfoods er lavet i samarbejde med danske dyrlæger, hvilket giver en garanti for de rigtige ingredienser og blandingsforhold, så intet er overladt til tilfældighederne. Så uanset om du vælger den ene eller den anden variant, får du et sundt og korrekt foder til din hund som ikke kun gavner din hund, men også miljøet og dansk produktion.

Forrige artikel Indkøbslisten til den nye hvalp/hund
Næste artikel Kattegrus hvad skal jeg vælge?