Gå til indhold
Webshop og Collect outlet butik åbent som normalt
Webshop og Collect outlet butik åbent som normalt
Tandbørstning og tyggeben til hund og kat

Tandbørstning og tyggeben til hund og kat

Hundens og kattens tænder skal som vores gerne holde hele livet, dog kan de desværre ikke selv børste tænder de kære dyr. Som hunde- og katteejer er der meget man kan gøre for at holde dyrets tænder sunde, blandt andet en god mundhygiejne med tandbørstning, et ordentligt foder og nogle goder tyggeben.

Tandbørstning?

Ja den er god nok – at børste hundens og kattens tænder kan gøre en kæmpe forskel. Tandbørstning forebygger tandsten, tandkødsbetændelse som kan udvikle sig til paradentose og andre meget smertefulde tandsygdomme. Børstningen skal helst ske hver dag og blive en god rutine før at virke. Det er aldrig for sent at begynde at børste tænder på sit dyr, dog jo tidligere jo bedre så der kan forebygges godt. Det kan virke unormalt for dyret at få børstet tænder, derfor er det vigtigt at man som med alt anden træning tager det i små skridt ad gangen. Start med at træne i korte intervaller og øg derefter sekvensen i takt med at hunden eller katten bliver mere vant til tandbørsten og bliver ældre. Husk altid at brug en blød tandbørste lavet til formålet og eventuelt tandpasta til hunde/katte som tilføjer god smag. Dyrets hoved holdes forsigtigt og tandkødet løftes op med en finger, så tænderne vises. De fleste dyr vil synes det enten er meget underligt eller vil tro det er legetøj, så man skal huske at lidt er bedre end ingenting. Træn derfor kun ved at lave et par cirkelbevægelser med tandbørsten på få af tænderne i få sekunder og stop og ros dyret med godbidder. Denne sekvens kan gentages flere gange om dagen, hvor man så øger antallet af cirkelbevægelser med tandbørsten og antallet af tænder der børstes. Husk at det aldrig må virke som tvang på dyret. Hvis man er for utålmodig vil der formentlig ikke komme noget godt ud af træningen som altid skal tilpasses dyrets kunnen. Hvis dyret er glad for eksempelvis bolde, kan den have en bold i munden mens man træner med tandbørsten. På denne måde er dyrets mund allerede en smule åben og den vil koncentrere sig om bolden frem for tandbørsten.

Tyggeben

Én ting er tandbørstningen, en anden ting er naturlige og rene tyggeben. De må dog ikke ses som en erstatning for tandbørstningen, men derimod som et supplement. Tyggeben som eksempelvis gevirer er hamrende gode for tænderne. Disse er primært beregnet til hunde, dog vil kattens tænder også have godt af hårde og tørrede snacks så den rigtig kan knase med tænderne. Dét at dyret tygger i noget hårdt som knaser og gnider op ad tænderne er en slags naturlig tandbørstning, da det sliber tænderne og fjerner en masse skidt og snavs som plak der sidder på tænderne.

Forrige artikel De 10 mest populære hunderacer i DK
Næste artikel Hvad skal hunden hedde?