Gå til indhold
Webshop og Collect outlet butik åbent som normalt
Webshop og Collect outlet butik åbent som normalt
En punkteret fodbold ødelægger din hunds tænder

En punkteret fodbold ødelægger din hunds tænder

De fleste hunde elsker at jagte og lege med bolde. Men vidste du at de mest populære bolde kan ødelægge din hunds tænder?

På stranden, i skoven, i haven eller i stuen. Bolde er nemme at have med og de vækker næsten altid glæde hos hunde og er blandt hundens bedste legetøj. Men er bolde nu også det bedste legetøj til din hund?

Boldleg kan give stress

Især jagt- og hyrdehunde kan blive stresset af at jage bolde og kan faktisk blive så boldfikseret, at det er det eneste de tænker på. Blot et par enkelte kast med en bold kan give hunden et så højt stressniveau, at det tager flere dage for hunden at falde ned igen. Er det tilfældet for din hund, bør du finde en mere rolig leg.

Tennisbolde og fodbolde ødelægger hundens tænder

Mange bruger tennisbolde eller slidte læderfodbolde, som man alligevel har liggende i haven. Det er dog slet ikke nogen god idé da begge dele kan slide voldsomt meget på hundens tænder. En tennisbold er beklædt med glasfiber som sliber hundens tænder, når den bider sammen om den. Ligeledes har læderfodbolde det også med at slide unødigt meget på hundens tænder.

Ifølge Jens Ruhnau fra TandDyreklinikken.dk er erfaringen med slid på hundes tænder, at de slemme tilfælde ofte er forårsaget af tennisbolde, sten og punkterede læderbolde.

Brug istedet legetøj beregnet til hunde

Hvis du gerne vil spille bold med din hund, så vælg en god gummibold beregnet til hunde. UpDogToys laver nogle fantastiske aktiveringsbolde bolde, som både er holdbare og uden glasfiber. Skal det være en anden type legetøj til hunde, så prøv lige at se vores udvalg af hundelegetøj her.

Forrige artikel 4 gode grunde til at vælge hundemad uden korn
Næste artikel Termometeret sprang