Hundefoder guide

Hundefoder til Ruhåret hønsehund

Frederik fra Porcani

Den ruhårede hønsehunds historie går ikke langt tilbage, når man tænker på, at man hører om de stående jagthunde allerede tilbage i det 13. århundrede. I 1800-tallets Tyskland foregik et intenst avlsarbejde, hvor opdrættere bragte franske og engelske avlslinjer ind i genmassen i ønsket om at udvikle hunde, der havde større skarphed over for hårvildt. Den ruhårede hønsehund er skabt på baggrund af flere tyske hønsehunderacer og er dermed hønsehunden med den korteste historie.

Den karakteristiske ru dobbeltpels er fremkommet ved at krydse den korthårede hønsehund med griffon korthals og andre nu afdøde tyske jagthunderacer.

Optegnelser viser, at Kønigin Draga var den første ruhår, der kom til Danmark. I 1909 præsenterede dens danske ejer, Hans Israelsen, hunden for nordjyske jagt- og forst folk, og de blev hurtigt klar over, at her var tale om en hund, man lige stod og manglede til jagt. Trods Israelsens indsats er det først efter krigen, hvor økonomien var i opsving, og flere og flere jægere fik mere tid til jagt, at ruhåren og de kontinentale racer generelt for alvor gjorde indtog i de danske hjem.

I dag er den ruhårede hønsehund den mest populære jagthund herhjemme og i Tyskland – primært pga. dens alsidighed.

MENTALITET
Ruhåret hønsehund er en alsidig jagthund, selvsikker, behersket og robust både fysisk og mentalt. Den trives bedst med jagt, men kan også finde sig til rette i en familie, som færdes meget i naturen, og som er indstillet på at tilfredsstille den ruhårede hønsehunds meget store behov for beskæftigelse. Over for fremmede kan den være noget afstandtagende.

Hos Porcani mener vi at Hønsehunden har krav på ordentligt hundefoder! Et ordentligt foder er med til at sikre at din Hønsehund holdes sund og rask i mange år. Den fysiske form afhænger af foderet og selvfølgelig de rigtige mængder motion og derfor anbefaler vi at man fodrer med hundefoder af god kvalitet og efter hundens behov. Det er især at anbefale man sørger for foder med ledpleje til sin Hønsehund.

Hos Porcani.dk anbefaler vi følgende fodertyper hvor du f.eks. kan vælge mellem:


← Forrige artikel Næste artikel →


Skriv en kommentar:

Tilbud

Ikke tilgængeligt

Udsolgt

Fragt fra. 25 kr. (Gratis v/ køb over 499 kr).