Gå til indhold
Webshop og Collect outlet butik åbent som normalt
Webshop og Collect outlet butik åbent som normalt
Hundefoder til Border Collie

Hundefoder til Border Collie

Border Collien har været brugt på grænsen mellem England og Skotland i århundreder, og er nu verdens mest anvendte fårehund. Når Border Collien arbejder "nedstirrer" den fårene så de føler sig nervøse og flytter sig derhen hvor hunden vil have dem. Border Collien er meget værdsat som sports- og konkurrencehund, da den er en af de mest intelligente hunde i verden. Den er en mester inden for agility, og den er utrolig lærenem. Den kræver meget motion og mental stimuli for ikke at ende som understimuleret, så man skal være sikker på at man vil bruge tiden på at motionere og aktivere den inden man anskaffer sig den hunderace. 

Border Collien er en arbejdshund hvor man oftest har avlet på egenskaber frem for udseende, derfor ses denne hund som temmelig forskelligartet hvad angår udseende. Der er kort- og langhårede Border Collier og pelsen er altid dobbeltlaget, så der er tale om en hund der fælder. Border Collien findes stort set i alle nuancer, hvilket blandt andet er det der gør den til en så spændende race. 

MENTALITET
Sej og vedholdende, hårdtarbejdende hyrdehund med stor lærevillighed. Energisk, opmærksom, lydhør og intelligent. Hverken nervøs eller aggressiv. Dog kræver racen grundet den høje intelligens meget træning og aktivering af hovedet, hvis ikke hunden stimuleres kan den i værste tilfælde ende som problemhund med problematisk adfærd. 

Border collien er en arbejdshund, men også en fantastisk familiehund hvis den bor i en familie med stor forståelse for og indsigt i dens psyke og behov for at arbejde.

Den har et dejligt temperament, der betyder, at den altid er glad og klar til at lave noget og aldrig bliver træt. Den elsker sine mennesker og knytter sig meget til familien, samtidig med at den er venlig overfor fremmede. 

Hos Porcani mener vi at Border Collien så vel som alle andre hunde har krav på ordentligt hundefoder! Et ordentligt foder er med til at sikre at din Border Collie holdes sund og rask i mange år. Den fysiske form afhænger af foderet og selvfølgelig de rigtige mængder motion og aktivering, derfor anbefaler vi at man fodrer med hundefoder af god kvalitet og efter hundens behov.

Hos Porcani.dk anbefaler vi til Border Collien følgende fodertyper hvor du f.eks. kan vælge mellem:
Forrige artikel Hundefoder til Cocker Spaniel
Næste artikel Hundefoder til Labrador Retriever